Psykoterapeut Karina Bolund

Jeg startede hos Karina i slutningen af 2015.
Jeg fik Karina anbefalet af en bekendt.
Jeg havde mistet al kontakt med mine to børn efter en familie konflikt.
Jeg havde ikke det bedste forhold til min mor, hvor jeg aldrig har følt mig værdsat og anerkendt .
Samtidig var jeg startet på overgangsalderen .
Jeg havde på daværende tidspunkt mistet al håb og følte jeg levede i en osteklokke samt at livet bare passerede forbi. Jeg var var træt, ked og havde ingen - og i som ingen - overskud til nogen ting. Jeg slæbte mig igennem dagene og synes ikke jeg havde nogen livskvalitet.
Havde hverken selvværd eller selvtillid tilbage og er sikker på at jeg havde fået en depression.
Oveni i min familie situation sloges jeg med en fejl medicinering af lavt stofskifte, hvor jeg ikke blev taget alvorlig af hverken familie eller min daværende læge.
Idag kan jeg se tilbage med DYB DYB taknemmelighed til Karina for ,hvad hun har lært mig og givet mig med af redskaber. Uden de redskaber tør jeg overhovedet ikke tænke på hvor jeg havde været Idag.
— K.S.

Jeg fik anbefalet Karina og gik længe og tænkte om jeg skulle gi det hele en chance mere. Det skal siges at jeg inden forløbet hos Karina havde prøvet 2 andre psykoterapeuter. Så jeg var nået dertil at det jo nok var mig der var problemet og at jeg skulle affinde mig med at tingene samt livet skulle være sådan.
Jeg læste hendes hjemmeside igen og igen.
Tog mod til og ringede.......
Beslutningen var svær, men for pokker . Jeg har ikke ET sekundet fortrudt !!!
Karina var fra første kontakt i tlf både imødekommende, lyttende, forstående samt tillidsfuld at tale med.
Hos Karina blev jeg taget seriøs og alvorlig.
Jeg har virkelig fået bearbejdet MANGE ting. Og ting samt mønstre jeg havde lært helt fra barndommen som ikke var særlige hensigtsmæssig fik jeg værktøjer til at bryde, samt bearbejdet. I dag bruger jeg mange af de redskaber jeg har fået med fra terapien med stor gavn.
Jeg ved Idag at jeg ALTID kan tage kontakt til Karina hvis der blir noget som jeg har brug for at få hjælp samt redskaber til at løse.
Jeg er hende evig taknemmelig for hendes hjælp.
— S. Klient

Jeg fik Karina anbefalet af min niece. Jeg så aldrig Karina kigge på sit ur, det var så dejligt, der var 1,5 time, hvor jeg bare kunne få taletid, så dejligt !
Hele forløbet var helt fantastisk. Jeg fik masser af god sparring og redskaber med mig.Jeg fik styr på min stofskiftesygdom, takket være Karina, hun holdte mig i hånden hele vejen. I dag er jeg tilbage på arbejdetsmarkedet og jeg har igen energi og mod på livet.
Det er ikke en skam at gå til psykoterapeut, men modigt og ansvarsfuldt. Fordi man vil gøre noget godt for sig og fordi du har fortjent det bedste.
Det har Psykoterapeut Karina Bolund gudskelov lært mig.
— Lone

previous arrow
next arrow
Slider

Om Psykoterapeut Karina Bolund

Jeg er uddannet på et godkendt institut som integrativ psykoterapeut i 2011 ved Center for Integrativ Psykoterapi (CIP) v/Gitte Krohn i Odense. CIP er evalueret efter de vejledende kriterier, som er opstillet af Social – undervisnings- og sundhedsministeriet. Som integrativ psykoterapeut kan jeg anvende og integrere forskellige terapiformer alt afhængigt af din problematik.

I mit privatliv er jeg mor til 3 vidunderlige voksne børn og bonusmor til 4 voksne børn – alle 7 børn er dog fløjet fra reden. Jeg bor sammen med min mand i et naturskønt område, hvor jeg har stor glæde af at være tæt på natur. Naturen giver mig en ro, glæde og er et rum, hvor jeg lader op. Derfor udforsker og nyder jeg dagligt naturen i form af traveture.

En forstående og erfaringsrig psykoterapeut
Jeg har igennem årene lært at tage nogle rigtige gode valg for mig selv, som jeg har fået redskaberne til via samtaler og min uddannelse. Derfor ved jeg, hvordan den rigtige terapeut og de rigtige redskaber kan skabe en kæmpe forandring i vores liv, hvis vi vel og mærke er parate til at skabe forandring. Jeg har i dag et dejligt liv og en stor livsglæde. En stor del af min livsglæde beror på en stor livsstilsændring, som jeg har været igennem de seneste år. I den sammenhæng har jeg videreuddannet mig som kostvejleder, fordi jeg er overbevist om, at krop og sind hænger unægtelig sammen. Desuden elsker jeg ny læring, elsker at være nysgerrig og nyder at sparre med andre terapeuter, derfor har jeg taget en del efteruddannelser, siden jeg blev selvstændig i 2011.

Empatisk terapeut, der er god til at sætte sig i andres sted
Af natur er jeg en varm, positiv, tryghedsskabende og smilende person. Min overbevisning er, at dialog og tolerance for hinanden og for vores forskelligheder er vejen til et liv med accept og frihed. Hos mig er du ikke ’bare’ en klient, og det ved jeg, du vil mærke allerede fra vores første møde. Du skal føle dig tryg, set, hørt og forstået – det betyder alt for mig. Derfor er det også uhyre vigtigt for mig, at der er kemi mellem mig som terapeut og dig som klient. Kemien er et must for det behagelige og trygge rum, vi sammen skal skabe.

Kontakt mig gerne, hvis du vil vide mere om min psykoterapi. Ring på tlf. 28 10 91 47 eller skriv til mig på karinabolund@live.dk. Min klinik har adresse i Vejle, men jeg har klienter fra alle byer som f.eks. Børkop, Haderslev, Middelfart og selv fra Aalborg. Alle er velkomne hos mig.